Bestyrelse

Bestyrelsen for Fonden for Almen Praksis har den overordnede politiske og strategiske ledelsesfunktion. Bestyrelsen består af i alt 10 medlemmer: fem er udpeget af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og fem er udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) under Danske Regioner.

 

Forskningsudvalg

Bestyrelsen har nedsat et forskningsudvalg, som skal rådgive fonden. Formand for udvalget er professor Jakob Kragstrup fra Københavns Universitet.

 

Finansiering

Forskningsenhederne drives af midler fra Fonden for Almen Praksis, som er etableret af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Sygesikringens Forhandlingsudvalg under Danske Regioner

Den største del af enhedernes forskningsprojekter finansieres dog af eksterne kilder.

 

Historie

Forskningsenhederne er oprettet på initiativ af Planlægningsrådet for Forskning i 1974 om udbygning af nogle samfundsrelevante forskningsområder.

Den første enhed, Central Forskningsenhed for Almen Praksis, blev etableret i København i 1978 med finansiering fra Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd.

Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg overtog finansieringen i 1984 gennem den nyoprettede "Fonden vedrørende finansiering af forskning i almen praksis og sundhedsvæsnet i øvrigt". I dag er navnet ændret til "Forskningsfonden".

I 1992 blev forskningsenheden i Aarhus oprettet, i slutningen af 1993 kom forskningsenheden i Odense til, og i 2015 blev der etableret en enhed i Aalborg.